Følgende artikel, af Peder Flansmose, Stenforeningen Midt-Vest, blev sendt til STEIN som et debatoplæg:

Norge, Sverige, Finland og Danmark har indgået et nordisk samarbejde, for at vi kan hjælpe hinanden på tværs af landegrænserne.
Desværre er det ikke alle foreninger i Norge der er med på denne ide. Jeg har flere gange henvendt mig både som privatperson, og på klubbens vegne, for at få hjælp til at finde egnede lokaliteter når vi skal lave en tur til Norge.
En gang sendte jeg 11 breve til forskellige klubber, uden at få et eneste svar tilbage. Det har jeg lidt svært at forstå, det mindste man kan forvente, må da være at få et brev hvor der står de desværre ikke kan hjælpe en i den situation.
Det er jo ikke for at tømme en lokalitet man henvender sig, for en rigtig amatørgeolog tager kun nogle enkelte stuffer med sig der skal jo gerne være noget til dem der kommer efter også, men det er mere det at få kontakt til andre sten interesserede, som man kan få nogle hyggelige timer sammen med.
Det kan godt være man har nogle steder der ikke kan tåle at der kommer for mange besøgende, men så kan man da lade være med at fortælle folk om de steder.
Når man søger på Internettet og besøger nogle af de sider som omhandler geologi, er der som regel en e-mail adresse man kan skrive til. Her sker det igen kun ca. halvdelen skriver tilbage med et svar hvis man spørger om noget. Er det fordi adressen er for gammel, det vælger jeg at tro, men er det så ikke med at få den opdateret.
De foreninger, jeg kender til her i Danmark, ved jeg der vil tage hvilken som helst henvendelse fra en anden klub seriøst, og fortælle om nogle lokaliteter de kan besøge, hvis det er det de ønsker. Nogle klubber har endda inviteret besøgende fra andre lande med på deres ture hvis de har henvendt sig.
Nu skal jeg ikke gøre de danske klubber bedre end de norske, for også blandt danskere er der nogle der er sig selv nærmest.
Vi har da heldigvis også fået kontakt til nogle rigtig hyggelige mennesker i Norge, som har været flinke til at hjælpe os. Et par gange har vi endda nyt godt af deres gæstfrihed, og er blevet inviteret hjem til dem privat. Nogle af dem har vi stadig kontakt til.
Jeg tror det mange, det gælder alle landene, er bange for de enkelte personer hvor det at samle sten og mineraler ikke kun er en hobby, men et spørgsmål om penge. Sådan er vi heldigvis ikke ret mange der er.
Jeg ved ikke om det kun er mig der føler det sådan, men jeg kunne godt tænke mig at få nogle reaktioner på dette indlæg, og få en debat i gang. I skal også være velkomne til at tage kontakt til mig personlig.

Artiklen blev dog ikke kun anvendt som et debatoplæg, men også som en form for leder, og STEIN´s redaktion skrev følgende som indlæg til dette:
”Nedenstående er tilflydt redaktionen som et debatindlæg og er ment som det. Vi gør den alligevel til en ”leder” i denne udgave af STEIN (Nr. 1 2001), idet vi forsøgsvis bringer ord til eftertanke på dette sted.”
Asbjørn Johansen, Bergen og Omegn Geologiforening, skrev bl.a. følgende tilbage:
”Jeg både forundres og græmmes over den dårlige tilbagemelding fra Stenforeninger i Norge.”

Der har overhovedet ikke været nogen negativ tilbagemelding på artiklen endnu. Nu må vi se om det sker i næste nummer af STEIN.
Hvis I bliver kontaktet af steninteresserede fra andre lande, ja også Danmark så giv dem et svar hurtigt, det kan nemt udmunde i et venskab med en fælles interesse.